Til toppen
Til toppen

 Fællesvilkår - Husforsikring

 

Hvem er sikret

 

Forsikringstageren som ejer eller bruger af ejendommen.

 

På ansvarsforsikringen er medhjælp, som er beskæftiget ved ejendommens pasning, sikret.

 

Ved om- og tilbygninger er entreprenører meddækket for så vidt angår brand- og stormskade.

 

Hvilke bygninger og genstande er dækket

 

De på forsikringsstedet beliggende bygninger inkl. fundament.

 

Faste el-installationer.

 

Fast bygningstilbehør, faste bygningsdele, støbte og nedgravede bassiner og faste installationer af sædvanlig karakter.

 

Fast gulvbelægning.

 

Flagstænger, antenner, gårdbelægninger, grundvandspumper samt hegn, der er opført på muret eller støbt sokkel eller sokkelsten.

 

Udvendig udsmykning, dog til håndværksmæssig værdi, maksimum 245.000 kr.

 

Haveanlæg ved brand og som følgeskade af dækningsberettiget skade på bygningen, maksimum 245.000 kr. Der ydes erstatning til nye planter, dog ikke over 4 år gamle vækster. Erstatningspligten er betinget af, at retablering finder sted.

 

Generelle undtagelser og betingelser

 

Forsikringen dækker ikke skade, som skyldes fejlkonstruktion, fejlmontering eller fejl ved fremstilling, opførelse eller reparation af bygning og tilbehør.

 

Skader som følge af mangelfuld vedligeholdelse.

 

Skader, som er omfattet af garanti eller serviceordning.

 

Skade, som alene er kosmetisk.

 

Skade eller ansvar for skade opstået under jordskælv og andre naturkatastrofer, krig, krigslignende handlinger, oprør og borgerlige uroligheder eller udløsning af atomenergi.

 

Hvilke skader dækkes af forsikringen

 

Bygningsbrand

 

Forsikringen dækker skader som følge af brand, eksplosion eller direkte lynnedslag, sprængning af dampkedler, tørkogning af kedler til rumopvarmning, pludselig tilsodning fra forskriftmæssigt indrettet anlæg til rumopvarmning, nedstyrtning af luftfarter eller af nedfaldende genstande derfra, dog ikke skade forårsaget af medførte sprængstoffer.

 

Kortslutning/el-skade

 

Forsikringen dækker kortslutning og induktion, overspænding og lignende i de til ejendommen hørende faste bygningsinstallationer.

 

Forsikringen dækker ikke skader på elektriske apparater og faste installationer, der skyldes mekanisk ødelæggelse, overbelastning eller anvendelse i strid med apparatets bestemmelser og konstruktion, skade under reparation.

 

Insekt og svamp

 

Forsikringen dækker skader i bygningsdele som følge af angreb af træ- eller murødelæggende svamp og træødelæggende insekter.

 

Forsikringen dækker ikke svampeskader på træbeklædning i kældre, dvs. gulv- og vægbeklædninger med tilhørende underlag, skader i åbne trækonstruktioner, som er udsat for vejr og vind. Ved åbne trækonstruktioner forstås trapper, verandaer, terrasser, drivhuse, flagstænger, altaner, balkoner, svalegange, solafskærmninger, pergolaer, plankeværker og stakitter. Skader på bygninger, der ikke er opført på betonblokke, støbt eller muret fundament. Skader på træpilotering samt skader, der stammer derfra. Skader i sternbeklædninger, vindskeder og de tilhørende dæklister og udhængslister. Skader på og i forbindelse med uafdækkede spær-, bjælke- og remender. Ved svampeangreb eller ved angreb af træødelæggende insekter foretages kun udskiftning af de angrebne bygningsdele, hvis dette er påkrævet af hensyn til dets bæreevne.

 

Ved angreb af husbukke foretages tillige bekæmpelse af disse.

 

Rådskade

 

Udvider svampedækningen til tillige at omfatte råd.

 

Voldsomt sky- eller tøbrud

 

Forsikringen dækker direkte skade ved voldsomt sky- eller tøbrud, hvor vandet ikke kan få normalt afløb gennem korrekt dimensionerede afløbsledninger eller stiger op gennem afløbsledninger og dermed oversvømmer forsikringsstedet.

 

Forsikringen dækker ikke skade som følge af nedbør, der trænger gennem utætheder og åbninger, som ikke er en umiddelbar følge af en af forsikringen dækket skade på selve bygningen. Forsikringen dækker ikke skade som følge af oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb.

 

Udstrømning af vand og andre væsker

 

Forsikringen dækker skade som følge af vand, olie eller kølevæske, der tilfældigt og pludseligt strømmer ud fra røranlæg og/eller VVS-installationer. Forsikringen dækker pludselig udstrømning af væske fra beholdere på mere end 20 liter.

 

Forsikringen dækker ikke skade som følge af dryp og udsivning, skader forårsaget ved opstigende grund eller kloakvand, vand fra tagrender eller nedløbsrør, vandskade som følge af frostsprængning af rør og installationer i utilstrækkeligt opvarmede rum, medmindre skaden skyldes tilfældigt svigt af varmeforsyningen.

 

Stormskade

 

Forsikringen dækker skader, som skyldes storm eller skypumpe samt eventuel nedbørsskade, der opstår som en umiddelbar følge af en dækningsberettiget stormskade på bygningen.

 

Forsikringen dækker ikke skade som følge af oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb.

 

Frostskade

 

Forsikringen dækker frostsprængning af røranlæg, der tilfører bygningerne vand samt afløbsinstallationer, der indgår i bygningernes indvendige vand- og sanitetsinstallationer, centralvarme- og varmtvandsanlæg samt dertil hørende kedler, beholdere, målere, pumper og radiationer, wc-kummer og cisterner.

 

Forsikringen dækker ikke frostsprængning af rør og installationer i utilstrækkeligt opvarmede lokaler, medmindre skaden skyldes tilfældigt svigtende varmeforsyning. Forsikringen dækker ikke frostskader på udendørs springvand, svømmebassiner og dertil hørende installationer.

 

Forsikringen dækker ikke udgifter til optøning.

 

Tyveri og hærværk

 

Forsikringen dækker tyveri og hærværk.

 

Forsikringen dækker ikke tyveri af og hærværk på byggematerialer og tilbehør, som ikke er fast monteret på dets blivende plads, bygninger under opførelse.

 

Forsikringen dækker ikke skader forvoldt med forsæt af sikrede eller andre med lovlig adgang til forsikringsstedet.

 

Snetryk

 

Forsikringen dækker skade som følge af snetryk.

 

Anden pludselig skade

 

Forsikringen dækker anden pludselig skade, hvorved forstås, at skadens årsag og dens virkning indtræffer på et tidspunkt og ikke over et tidsrum.

 

Forsikringen dækker ikke påregnelige, dagligdags skader, skader, som fremkommer ved almindeligt brug af ejendommen.

 

Erstatningsopgørelse

 

Erstatningen opgøres til det beløb som efter priserne på skadedagen vil medgå til at genoprette det beskadigede med samme byggemåde på samme sted.

 

Ved erstatningsopgørelsen kan der ikke benyttes priser på dyrere materialer end de beskadigede, og der kan højst anvendes priser for byggematerialer og byggemetoder, der er almindelige på skadedagen.

 

Der tages hensyn til ændringer i byggepriser inden for normal byggeperiode.

 

Hvis værdien af det samlede beskadigede på grund af slid og ælde er forringet med mere end 30% i forhold til dets ny værdi, fastsættes erstatningen under hensyn til denne værdiforringelse.

 

Selskabet skal oplyse på hvilke områder, der er faste afskrivningstabeller.

 

Beskadigelse af kosmetisk art samt farveforskelle mellem erstattede genstande og de resterende dækkes ikke.

 

Rørskade/stikledning

 

Selskabet skal oplyse hvilke rør og kabler, der dækkes.

 

Selskabet skal oplyse hvilke skader, der dækkes.

 

Selskabet skal oplyse erstatningsopgørelse.

 

Glas og kummer

 

Forsikringen dækker brug på glas og spejle, der er monteret som en bygningsdel samt brud på fastmonterede håndvaske, badekar, brusekabiner, bideter, wc-kummer og cisterner.

 

Forsikringen dækker ikke brud, der ikke gør glasset eller saniteten uanvendelig, brud på glas- eller erstatningsmaterialer herfor i drivhuse, punktering af eller utætheder i sammensætning af termoruder.

 

Husejeransvar

 

Forsikringen dækker det erstatningsansvar, som sikrede pådrager sig for skade på person eller ting i sin egenskab af ejer eller bruger af ejendommen.

 

Forsikringen dækker ikke ansvar for kontraktbrud, erhvervsudøvelse fra ejendommen og motoransvar. Dog dækkes ansvar for motorredskaber under 5 hk, når lovpligtig ansvarsforsikring ikke er eller skulle være tegnet. Forsikringen dækker ikke skade forvoldt på ting tilhørende sikrede, dennes husstand eller medhjælp, eller som en af disse har i varetægt eller sat sig i besiddelse af, skade forvoldt med forsæt, under beruselse eller påvirkning af narkotika, forurening af luft, jord eller vand samt derved forvoldt skade på ting, medmindre skaden er opstået uventet, utilsigtet og ved et pludseligt uheld, og sikrede har overholdt gældende offentlige forskrifter, skade forårsaget ved udgravnings- eller opgravningsarbejder, nedbrydnings- eller nedramningsarbejder samt jord- og grundvandssænkning i forbindelse hermed eller ved sikredes brug af sprængstoffer, skade på ting forårsaget ved nybygning, ombygning til den forsikrede ejendom.

 

Forsikringssummer skal oplyses.

 

Retshjælpsforsikring

 

Forsikringen omfatter retshjælpsforsikring. Betingelserne er ens i selskaberne, summer og selvrisici skal oplyses.

Vil du vide mere om forsikringer  

På Forsikringsoplysningen.dk kan du finde svar på de fleste spørgsmål om forsikringsforhold. Læs mere om forsikringstyper, gode råd, klagemuligheder eller download pjecer om forsikring.

 

www.forsikringsoplysningen.dk

Gemmes mine oplysninger?  

Vi gemmer ikke oplysninger, som kan henføres til dig eller din pc.